Grønne badeværelser sikrer stor energibesparelse på Alsik Hotel
I Sønderborg ligger Alsik Hotel, som har et mål om at blive CO2-neutral inden 2029 sammen med resten af byen. Et mål som Badelement A/S i samarbejde med GROHE A/S har været med til at realisere med 190 fuldt færdige grønne badeværelser, der alle matcher hotellets skrappe kravspecifikationer om at blive CO2-neutral.
En CO2-neutral ambition
Alsik Hotel er i dag 76 % CO2-neutral, hvilket blandt andet skyldes, at der er indtænkt bæredygtighed og energioptimering i hele byggeriet. For eksempel har hotellet 380 m2 solceller på taget, der producerer 35 % af hotellets energi, og varmeforsyningen består af 100 % grøn fjernvarme.
Hotellets stærke dedikation til bæredygtighed og grøn energi matcher de grønne ambitioner hos både Badelement og i samarbejdet med GROHE. Siden 2017 har Badelement gået forrest sammen med Team Badelement ved udelukkende at producere badekabiner, der kan indgå i bæredygtigt byggeri – uden at hæve prisen.
”Hos Badelement har vi for længst indset nødvendigheden af en bæredygtig udvikling kombineret med et skarpt fokus på den omkostningsmæssigt fornuftige produktion. Det er årsagen til, at vi i samarbejde med GROHE kan gå forrest og levere 190 bæredygtige badekabiner til Alsik Hotel,” siger Henning Jørgensen, direktør hos Badelement.
Det store fokus på bæredygtighed og grønne løsninger på Alsik Hotel har allerede nu skabt signifikante besparelser på vand, energi og omkostninger sammenlignet med det konventionelle valg af sanitære produkter.
En vandbesparelse på over 2,6 millioner liter årligt
De grønne badekabiner er med til at sikre Alsik Hotel en årlig vandbesparelse på 2,6 mio. liter hvert år i hele hotellets levetid. Det er en samlet, årlig besparelse på ca. 110.000,- kr. ekskl. moms i forhold til prisen på vand og fjernvarme.
Senior Projekt Sales Manager, Henning Lien, fra GROHE fortæller, at det er vigtigt for GROHE, at deres produkter lever op til de eksisterende miljøkrav, og at det kan leve videre i fremtiden.
”Vi tænker altid grønt som projekt-partner, og det er ikke bare snak men også handling. Vi er fortalere for de grønne valg, og vi leverer i specifikationen og supporten til Badelement en værdibaseret løsning i meget høj kvalitet.”
Med de grønne badekabiner er Badelement i samarbejdet med GROHE på forkant med lovgivningen og på linje med udviklingen i den danske byggeindustri og de stadigt skrappere krav til bæredygtighed i offentligt og privat udbudsmateriale. Det er blandt andet sket på Alsik Hotel, hvor de to partnere har leveret 190 fuldt færdige badeværelser, der alle matcher hotellets skrappe kravspecifikationer om at blive CO2-neutral.
Bæredygtighed og komfort
Når Badelement leverer skræddersyede og præfabrikerede badekabiner til grønne byggerier, går bæredygtighed og komfort hånd i hånd. Badeværelserne er udstyret med sanitære løsninger fra GROHE, som sikrer store ressourcebesparelser. GROHEs cisterner installeret i Badelements badekabiner har en vandgennemstrømning på 4,5 liter pr. skyld, hvor en konventionel cisterne til sammenligning bruger 12 liter vand.
Bruserne er traditionelt de store ressourceforbrugere på et hotel. GROHEs brusere nedsætter vandforbruget med 25% med en vandgennemstrømning på 9 liter i minuttet. Det betyder, at Alsik Hotel ikke spilder unødvendige ressourcer.
”Vi kan specificere bruseløsninger med et endnu lavere vandforbrug, men på et godt hotel skal der også tages hensyn til komforten. Det er et balancepunkt, som vi hele tiden arbejder med, ved at være de førende på området, og stadig sikre at komforten følger med. På Alsik Hotel har vi i samarbejde med Badelement fokuseret på en fremtidssikret løsning.” siger Henning Lien fra GROHE.